Denne sommer er der to borgmestre i Varde Kommune

I forbindelse med en fotosession til ’Zorro – The Musical’, Varde Sommerspil 2016, var borgmester i Varde, Erik Buhl, bedt om at komme og være med på et par billeder.
Her ses borgmester Erik Buhl med en del af castet inklusiv Zorros stolte ganger og Tomas Ambt Kofod, der til sommer spiller Zorro i Varde, men lige nu høster roser for hovedrollen i Jekyll & Hyde på Det Ny Teater.

Desuden ses borgmesteren i Varde på et foto med hest og en skægget mand med høj hat. Endnu en borgmester – bare i Zorro!
I Zorro spiller Jesper Ulbæk fra Varde, borgmesteren Alejandro de la Vega Alcado i Los Angeles. Alejandro er i stykket far til Zorro.

Kulturminister Bertel Haarder gæster Varde Sommerspil i år, d. 16 juli. Hvert år tiltrækker friluftsscenen i Arnbjerg-parken i Varde henved 30.000 tilskuere de 14 dage, stykket spiller.

Varde Sommerspil 2016, ’Zorro – The Musical’: Spiller i perioden d. 30 juni – 16 juli.
Billetter: Www.7-kanten.dk

Fotograf: Line Tausen