Her for nogen tid siden var der en, der sagde til mig, at det godt nok var en trist bedstemor-bil, jeg kørte i….
Først blev jeg lidt forlegen – måske endda stødt… fornærmet? Hvad pokker bildte hun sig ind???
Sagen er nemlig den, at jeg er pivglad for min “Bedstemor And Bil”
Nu skrev jeg jo forleden en klumme om, at man ikke bør mobbe folk, der kører i Tesla, men jeg bliver nu også lidt trist, når folk kommenterer på min gamle bil…
Det er en ældre Suzuki, ikke særlig sexet, men pålidelig så det basker!!!! Den gør i store træk det, jeg beder den om, og kører aldrig stærkere, end jeg kan følge med. De senere år er min bil – indrømmet – blevet lidt træt. Starter kun hver 3. gang, vi skal afsted, så jeg lige må råbe lidt, men så er den også hurtigt vågen og klar. Og når sandheden skal frem, så kører jeg jo primært blot rundt på svipture her i kommunen.
Går turen til datteren i Århus, springer jeg på toget pga. det herskende parkeringshelvede, der gør sig gældende i den by. Eller min mand henter svigerfars bil, som han er meget begejstret for. Det er en Peugeot, men jeg har mærket mistænkt for at være bygget til meget langbenede franske mennesker, og da jeg ikke er langbenet (!!!), får jeg simpelthen ondt i ben og ryg af at køre i den.
Godt jeg har min Suzuki!
Også selv om mine børn siger, den er lidt pinlig, og manden siger, den snart skal udskiftes… Men til hvad? Jeg har ikke forstand på biler! Ved dog med sikkerhed, at det ikke skal være de der flade ‘smarte’ nogen, – og er endnu ikke heeelt overbevist om det her el – men det kan jo ændre sig (siger så mange) … Og jeg er også absolut for nærig til at bruge en masse penge på en bil, mit behov taget i betragtning…
Det bliver nok en ældre Suzuki igen. Så kan jeg også parkere med sænkede skuldre uden angst for parkeringsbuler. Og den er loyal, også selv om den ikke er så sexet og toplækker… det er jo i øvrigt noget, der gør sig gældende i flere henseender… hvis man sådan kigger rundt… ikke sandt?