Det er jo en varm kartoffel – det der med plastik. Har jeg fundet ud af. Fordi vores kultur er således indrettet, at vi helst skal mene det samme om de der ting, hvor man helst bør mene det samme. Forvirret? det gør ikke noget.
Jeg tror, det er de færreste af os, der bliver særligt glade af at se billeder fra de indiske floder, der flyder med bunker af plastikaffald. Og der har også være nogle grimme billeder af hvaler, hvis maver var fyldt med plastik. Og det kan man kun blive rigtig ked af og trist over.
Jeg ER faktisk af den overbevisning, at langt de fleste kan se fornuften i at smide affaldet i en skraldespand, og selv om de mange skraldespande og sorteringen er lidt forvirrende, så gør vi det. Fordi det er det rigtige.
Men når det sagt, så er der en lille bitte ting, jeg ikke helt forstår.
Og nu kommer det….
(Uh den kan dele vandene, den her, men jeg vover pelsen)
Plastiksugerør!
Jeg savner dem. Jeg kan simpelthen ikke lide de her paprør, der klæber sammen efter første tår, som i øvrigt smager af våd papkasse. Jeg forstår, at vi skal droppe plastik. Og at de her sugerør hører under lov og regler om fy-ord. Det, jeg ikke forstår, er, hvorfor hulan låget på den bøtte drikkelse, jeg køber, så er lavet af plastik?
Jeg tænker, HVIS man kunne vælge, så ville jeg hellere ha’ et paplåg og så et plastiksugerør. Helt ærligt.
MEN nu er det jo sådan, at de her plastiksugerør er blevet udskammet i Danmark, og de vender nok ikke tilbage. Og ved lidt hurtigt research konstaterer jeg, at jeg ikke står alene med min undren. Vi er faktisk mange, der hvisker lidt forsigt derude, at det her papsugerør er en ret klam sag.
“Jamen så drik da af bøtten for pokker…” Ja, jo, det skal jeg nok, men NOGEN ting smager nu bedre gennem et sugerør, – og jeg har erfaret, at de her plastikagtige genanvendelig sugerør vinder ind på markedet. Jeg håber, de når frem til bøtterne med plastiklåg, og så håber jeg faktisk også, at de plastiklåg erstattes med noget mere fornuftigt. Fordi vi er jo nok nødt til at starte et sted. Når alt kommer til alt.
Og tænk engang, hvor godt jeg har det, at jeg kan finde et problem i at skulle drikke gennem et papsugerør – hvor er jeg – vi – dog herligt priviligerede.