Ditte holder styr på sommeraktiviteterne

Varde Handel har været så heldige at få en praktikant sommeren over – Ditte. Du vil med garanti møde Ditte rundt om i Vardes puls, hvor hun hjælper til ved alle sommerens aktiviteter. Her er, hvad hun fortæller om sig selv:

Mit navn er Ditte Kristensen. Jeg er i gang med at tage en bachelor i International Hospitality Management, hvilket egentlig bare er en fin betegnelse for service, værtskab og ledelse, samtidig med at det er en fantastisk måde at forvirre alle der hører om den.  Og de næste tre måneder skal jeg i praktik hos Malene og Varde Handel, hvilket jeg glæder mig meget til.