DMI varsler kraftige vindstød med orkanstyrke

I følge DMI.dk er det ikke spor for tidligt at få pakket trampolinen væk og kørt grillen ind i skuret.

Hvis deres vejrvarslinger holder vand (ja, vi ku’ ik’ la’ vær’…) så vil vestkysten kunne opleves som blæsende med frisk vind til kuling fra nordvest og vest, ved vestkysten stedvis op til hård kuling og med kraftige vindstyrke, måske af stormstyrke.

Og det bliver åbenbart kun værre. Natten til søndag skal vi ikke blot stille uret til vintertid, vi skal også lukke vinduer og døre godt til, da en frisk vind ved vestkysten vil gå hen og blive til storm. Endvidere kommer der kraftige vindstød, som ved vestkysten kommer op på orkanstyrke, skriver altså DMI på deres hjemmeside.

På Syd- og Sønderjyllands Twitter advarer man om stormflod, og her henvises til følgende:

Stormflod

Stormflod er forårsaget af kraftig vind, der presser vand fra havet ind over land. Det går især ud over lavtliggende områder. Danmark bliver ramt af stormflod næsten hver vinter, så hvis du bor i et udsat område, er det en god idé at forebygge eventuelle skader ved at følge disse råd:

Hold dig orienteret. Følg myndighedernes udmeldinger på sociale medier, hjemmesider og via pressen

Luk af og dæk til. Sørg for at have kraftig afdækningsplast og sandsække ved hånden, så du kan afdække f.eks. døre, skakter, gulvafløb og toilet, hvis det bliver nødvendigt

Begræns skaden. Hvis dit hus bliver oversvømmet, så gør hvad du kan for at begrænse skaderne. Red, hvad du kan, og få vandet væk så hurtigt som muligt

Og i den anledning har vi fundet dette klip frem: