Din Forsyning: Vil du være en del af et fællesskab i en driftsafdeling, hvor vi tester og lærer hver eneste dag, men hvor vi samtidig har fokus på en stabil drift, så vores kunder har varme? Vil du prøve det uprøvede sammen med os? Og er du ikke bleg for at tage fat og få det hele til at spille?
Vil du samtidig arbejde med den grønne omstilling og har evt. en håndværksmæssig baggrund og gerne med en teknisk forståelse – så har vi ledige stillinger i Varmeproduktion.
Om afdelingen Varmeproduktion
Afdelingen Varmeproduktion er forholdsvis ny, og selvom pålidelig drift og sikker levering af varme er i vores DNA, er test og udvikling også en del af vores hverdag. DIN Forsyning har cirka. 25.000 fjernvarmekunder i Esbjerg og Varde, og varmen kommer fra affaldsforbrændingen Energnist kombineret med produktion fra egne anlæg, som bl.a. omfatter verdens største CO2-baserede havvandsvarmepumpe, en elkedel og et flisværk. Desuden vil vi i fremtiden i høj grad benytte overskudsvarme fra industrien.
DIN Forsynings nye produktionsanlæg startes til varmesæsonen 2024/-25, og i denne periode skal anlæggene indreguleres og testes grundigt igennem sideløbende med, at varmen leveres sikkert og effektivt. Derfor har vi en vagt- og tilkaldeordning i afdelingen, som vores kommende kollegaer skal indgå i.
I idriftsættelsesperioden vil der blive tale om en kombineret tilkalde- og døgnvagtsordning med bemandet kontrolrum. Herefter vil anlæggene kun være bemandet i dagstid, samt have en tilkaldevagtordning.
Hvad skal du lave?
Du vil indgå i et kompetent team med mennesker med hhv. håndværks- og maskinmesterbaggrund. Teamet sørger for drift og vedligehold af alle fjernvarmeanlæg i DIN Forsyning. Du vil møde en bred vifte af opgaver, som du skal løse for at sikre, at vores kunder har en stabil varmeforsyning.
Konkrete opgaver er fx:
- Sikre optimal drift af fjernvarmeanlæg og -net
- Håndtere hændelser på anlæg, enten selv eller i samarbejde med andre
- Planlægge, koordinere og udføre vedligehold på anlæg
- Udarbejde og vedligeholde SOP’er, driftsprocedurer mv.
- Indgå i vagtordning
Hvem er du?
Du har en baggrund med god teknisk forståelse. Du er fx uddannet elektriker, automationstekniker, maskinmester, procesoperatør eller lignende og har gerne kedelpassercertifikat. Det kan være, du har arbejdet med større tekniske anlæg fx indenfor industri, offshore eller på et skib.
Desuden har du:
- Kendskab til og forståelse for procesanlæg, f.eks. med baggrund i kraftværk, offshore-produktion, fjernvarmeanlæg eller lignende
- Kompetencer indenfor sikkerhed, f.eks.:
- Generel sikkerhedsforståelse indenfor arbejdsmiljø og proces
- El-sikkerhed (L-AUS mv.)
- Kendskab til drift og teknik indenfor fx kedler og fjernvarmesystemer
Du er nysgerrig og klar til at udvikle sammen med os. Derfor skal du trives godt med at prøve dig frem, måske fejle og så prøve igen. Din kommende leder kalder den rette profil for lidt af en tusindkunstner, der altid er parat til at fikse et problem. Og så er du både selvstændig og en holdspiller, der nyder at være en del af et hold, hvor alle kompetencer tæller for at kunne drive Danmarks mest innovative varmeforsyningsanlæg.
Hvem er vi?
DIN Forsyning er ét af Danmarks største multiforsyningsselskaber. Hver dag leverer vi varme og rent vand, og vi håndterer spildevand for tusindvis af kunder i Esbjerg og Varde kommuner. I Varde Kommune er det os, der står for affald og genbrug. Vores ydelser er tæt forbundne med vores natur og miljø. Det forpligter. Derfor arbejder vi målrettet med bæredygtighed og grøn omstilling i vores forretning. Det gør vi ved at udnytte ressourcerne mest muligt, minimere brug af fossile materialer og sikre en fleksibel forretning.
Hos os er det vigtigt, at vi alle involverer os og sætter vores viden i spil, især når vi kan se, at en opgave kan løses bedre, smartere eller med færre ressourcer. Vi ved, det kræver både ansvar og mod, men vi kan altid regne med, at gode kolleger står klar med en hjælpende hånd. Når vi lægger vores hjerner sammen og deler vores viden med hinanden, kan vi opnå meget mere i fællesskab, end vi kan hver for sig.
Vil du søge jobbet?
Send din ansøgning via formularen nedenfor hurtigst muligt. Og senest d. 5. august 2024.
Vi holder samtaler d. 13. og 14. august 2024.
Vil du vide mere?
Læs mere om stillingen under ”yderligere info” i højre side her på siden eller kontakte Varmeproduktionschef Mads Timmermand på telefon 29 12 37 49 (holder dog ferie i uge 29, 30 og 31).
Kom med på rejsen fra dygtige til bæredygtige
DIN Forsyning er ét af Danmarks største multiforsyningsselskaber med 290 medarbejdere. Hver dag leverer vi varme og rent vand, og vi håndterer spildevand for tusindvis af kunder i Esbjerg og Varde kommuner. I Varde Kommune er det os, der står for affald og genbrug. Tidligere var vores øverste mål sikker drift. Nu sikrer vi en stabil drift samtidig med, at vi omstiller vores forretning til at bidrage til et bæredygtigt samfund. Rejsen kræver et stærkt hold af medarbejdere, der brænder for at arbejde for en mere bæredygtig verden.