EFTERLYSNING: Blåvand Mægleren mangler huse!

Claus og Anja Lützen er på én gang tilfredse og frustrerede.

Salget af fritidshuse går forrygende, og derfor er de to ejendomsmæglere på udkig efter flere sommerhuse, de kan få lov at sælge.

– Vi er så glade for den succes, vi oplever her i Blåvand. Man kan jo sige, at det er lidt af et luksusproblem, vi står med, når vi efterlyser flere boliger, fordi vi oplever så megen rift om ferieboligerne, smiler Anja, der igen i dag må lave om i vinduesudstillingen og ændre ”til salg”-skiltene til ”solgt”.

– Vi har især efterspørgsel på huse i Blåvand, Ho, Vejers og Henne, så overvejer du at sælge, hører vi meget gerne fra dig, lyder det fra Claus.

Ejendomsmæglerparret har i øvrigt været på shopping i gourmetbutikken Hr Skov, hvor de har købt en masse lækre kurve.

– Vi vil meget gerne forære en kurv fyldt med lækkerier til dem, der kan henvise til et sommerhus, hvor vi skal varetage salget – og kurven kan hentes, straks ’til salg’-skiltet er sat i jorden. Det går altså stærkt lige nu – efterspørgslen på feriehuse går kun en vej – og det er op, smiler parret, der står bag Blåvand Mægleren i hjertet i Blåvand.

For mere info klik HER