EFTERLYSNING: Kender du denne mand?

På restaurationen King George i Skolegade i Esbjerg blev to mænd på 21 og 27 år tirsdag den 23. februar i år umotiveret slået ned af en mand. Det skete ved 01 tiden – altså lige efter midnat.

Lokalpolitiet i Esbjerg søger vidner, der kan hjælpe med gerningsmandens identitet.

Mand
Dansker
30-35 år
180-185 cm høj
Spinkel af bygning
Kronraget
Ørering i det ene øre, hvor øreflippen var udvidet som en stjerne.
Iført grålig hættetrøje, sort/ mørk vindjakke og sorte regnbukser
Medbragte en styrthjelm

Hvis du mener at genkende manden eller har andre informationer i sagen, kan du kontakte lokalpolitiet i Esbjerg på telefon 114.