Elever: Det giver mening!

Ved Produktionsskolens Åbent Hus arrangement forleden kunne man hilse på Jens og Rasmus, der varetog træværkstedets stand.

Jens på 22 år har gået på skolen i 6 måneder, mens kammeraten Rasmus på 17 år har været elev i ca. 3 måneder.

– Man får lov at være kreativ på den helt optimale måde – det vil sige, der er en mening med det, vi producerer, fortæller Rasmus, der især prioriterer kreativiteten højt.

– Jeg synes det er ret godt at man kan se rigtige resultater – altså de ting vi laver, det er noget, der bliver brugt, siger Jens, der ikke udelukker at han kunne finde på at uddanne sig til tømrer eller snedker, mens Rasmus efter ferien satser på at søge nye udfordringer på medielinjen.

Jens og Rasmus under det flotte skilt, de har produceret i træværkstedet.
Jens og Rasmus under det flotte skilt, de har produceret i træværkstedet.