– Ja, er det korte svar…
Vi har stor forståelse og respekt for at mange familier og erhverv har rigtig svære tider med stigende energipriser. Det er vi også ramt af i restaurationsbranchen. Der har været en del fokus i den danske presse på julebelysning i danske midtbyer, hvilket er forståeligt. I det større perspektiv vil det nok være mere betydningsfuldt for pressen og politikerne at rette fokus på de signifikante konsekvenser for hele erhvervslivet lige nu og på den lange bane i stedet for fokus på julebelysning i danske byer.
Kan man forsvare at have julebelysning i bymidter i år?
– Efter en del overvejelse, er vores holdning et ja, hvis det gøres på en god og forsvarlig måde. Vi overvejer beslutningen igen, når vi kommer tættere på, men p.t. agter vi som i foregående år at lave en ganske fin juleudsmykning, der er et besøg værd, siger Michael Bech, indehaver VARDE GARTEN & Von Lügenhals
– Vores private juleudsmykning og belysning betaler vi selv lige fra udsmykning, elforbrug samt op- og nedtagning og belaster ikke kommunekassen herved.
– Alt ekstra belysning til jul og Halloween er energibesparende LED lys, akkurat som tilfældet også er for Varde Handels julebelysning, som vi også håber bliver tændt i år.
– Der er et minimalt forbrug ved af EL ved julebelysningen målt op i mod den glæde, som det skaber for mange.
– Vi reducerer tændetider i år i forhold til tidligere år og forsøger at spare hvor vi kan.
– Vi er med til at bidrage til en særlig stemning omkring julehandlen i bymidten og forhåbentlig trække flere kunder til midtbyen til gavn for både os selv, de øvrige butikker og handelslivet generelt i Varde Midtby.
For en uges tid siden kunne man læse i avisen, at hele Varde Handels julebelysning med 43.000 lyskilder forbruger beskedne 2,55 kWh per time. Vores private julebelysning i VARDE GARTEN & Von Lügenhals bruger betydeligt mindre end dette.
Til sammenligning bruger én ovn i en privat husholdning typisk mellem 1-3 kWh per time.
Også handelschef Malene Wonsbek bakker indtil videre op om julebelysning i midtbyen:
”Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvilke konsekvenser det vil have for handelslivet, hvis julebelysningen ikke kommer op. Jeg kunne frygte, at folk blev hjemme og købte julegaver på nettet i stedet for at gå ned i byen. Med LED lys og en reducering i antallet af lysende timer, håber jeg, at vi kan finde et fornuftigt og ansvarligt kompromis, siger hun og afventer situationen.”
Vardes butikker og øvrige erhvervsdrivende har været igennem meget med først COVID-19 og tvangslukninger og nu stigende energipriser. De lokale erhvervsdrivende har brug for at fortsætte med julebelysningen, som bidrager til hygge, varme , stemning og handel i bymidten i en mørk tid.
Alle butikker har brug for jer, så hermed en opfordring om at gøre juleindkøbene lokalt, siger Michael Bech, indehaver VARDE GARTEN & Von Lügenhals