Er det grå guld – guld værd? Ja.

Læserbrev indsendt af Byrådskandidat f/Venstre Poul Rosendahl, Tranebærvej 8 6753 Agerbæk.

Vi hører den ene dag efter den anden, at der er mangel på arbejdskraft, i næsten alle brancher.

For nogle dage siden hørte jeg i nyhederne, at der var lavet en undersøgelse, hvor man havde spurgt omkring 1000 virksomhedsleder om, hvad de siger om det grå guld, når de ansætter nye medarbejder.

Jeg var ved at falde ned af stolen over svaret – 25% af lederne svarede, at de kiggede først på fødselsdatoen, og var personen over 55 år, så blev ansøgningen lagt til side uden yderlig læsning.

Hr/Fru. Virksomhedsleder – jeg tror ikke I altid er klar over hvad I går glib af. Det grå guld kommer med en bred erfaring fra deres områder – de har nok heller ikke barnets første sygedag, de er mødestabil, og kan måske nemmere tage lidt overarbejde, da de nok ikke skal hjem og hente børn til et bestemt tidspunkt osv.

TÆNK kære virksomhedsleder – selv at blive sorteret fra når i når denne aldersgruppe.

Jeg kender det personligt, da jeg gennem de sidste 5 år har været jobsøgende uden held – det er ikke sjovt. Et år søgte jeg 52 forskellige jobs, men fik afslag. Jeg har fortsat så meget at tilbyde arbejdsmarkedet og vil gerne yde en indsats – men er endnu ikke kommet i betragtning til nogle af de jobs jeg har søgt. Er det fordi, som undersøgelsen peger på, at jeg bliver sorteret fra pga. min dåbsattest? Hvis det er tilfældet, giver det jo ikke mening, at alle taler om, at det grå guld er guld værd for arbejdsmarkedet – når guldet sorteres fra i ansøgningsprocessen.

Jeg stiller op for Fåborg-Agerbæk Venstre, til kommunevalget d. 16. november 2021 Og skulle det lykkes mig, at komme ind, vil det være et af de områder jeg vil arbejde for i forhold til virksomhederne i Varde kommune. Varde kommune skal i top-10 for at ansætte + 55 over de næste 5 år.