Af natur er jeg nok lidt vanskelig at imponere. Sådan med nyheder. Synes vi bliver overstrømmet som aldrig før, og er nødt til at sortere i SOME-strømmen af galskab.
Da Corona meldte sin ankomst, spænede folk ud og købte gær og mælk. Og toiletpapir – jeg tænkte – hånden på hjrtet – “lad os nu liiige se…” Og da de mange brølede “vacciner eller død”, tænkte jeg ligeledes – “lad os nu liiige…”
Krigen mellem Hamas og Israel er skræmmende, og jeg forsøger virkelig at sortere i den her nyhedsstrøm, og der er så meget jeg ikke forstår, som jeg faktisk ikke tør skrive om her, fordi så får jeg bare igen trusler i alt for mange mærkelige beskedanmodninger – men for pokker hvor er krig dog vanvittigt. Ukraine og Rusland er betændt som aldrig før – det har jo udviklet sig fra en krig til sindssygt galskab.
Og så kom alle de her advarser om at preppe – jeg tænkte – “lad os nu liiige…” men købte da alligevel et par pakker knækbrød og nogle dunke vand….
Men da jeg så opgøret i det Hvide Hus mellem Trump og Zelenskyj forleden, blev jeg bekymret.
Jeg er nok en af dem, der har tænkt – “rolig nu med ham Trump, er han nu SÅ frygtelig…?”
Men det sceneshow brød jeg mig altså ikke om… Øv, jeg kan ikke lide det – jeg bliver for første gang i al det kaos, vi har oplevet gennem de senere år, lidt bange. Hvad er det her for noget? Hvad ender det med? Hvor er vi reelt henne i det her vanvidskaos?
Verden er styret af de forkerte vrede mænd med sovs på slipset … og her tænker jeg – vi kan intet gøre ved det – og det er sgi skræmmende!!!!!
#vanskeligtatfindeoptimismen “hvadskerderdog #øv