Varde Atlet Klub har netop deltaget i en af de største turneringer i Europa. Cirka 450 boksere var tilmeldt HSK Box Cup i Hillerød.
VAK stillede med syv boksere.
Jonas storgaard havde debut og mødte en stærk modstander fra Grenå. Der var forståeligt mange nerver på og Jonas kom aldrig rigtig igang og tabte kampen.
Gustav Mortensen mødte en stærk nordmand. Men Gustav var over ham fra starten af og udboksede totalt sin modstander.
I finalen ventede et af dansk boksnings største talenter, Elias Idrissi. Hans rekord på 26 sejre og to nederlag taler sit eget sprog. Gustav fightede kampen igennem og gav kamp til stregen, men tabte.
Dario dubbruntz mødte en super stærk modstander fra Århus og Dario ramte ikke dagen og tabte kampen.
Malte Kyndesen mødte Leo Mullin fra Grindsted og de to knægte boksede en super flot kamp i højt tempo, som Malte desværre taber.
Johnas Harring mødte Sebastian fra Jyllinge. Johnas startede som lyn og torden og boksede en super kamp og vandt klart. I finalen ventede Patrick fra Gilleleje. Igen bokser Johnas en konge kamp og styrede totalt med sit hårde jab og fulgte op med sin hårde slaghånd. Så det var en gåde, hvordan VAK tabte den kamp.
Så var det Melissa Mortensen der skulle i kamp, og det var revanche mod Anna Bell fra Norge. De to mødte hinanden til europamesterskaberne i sommer, som Melissa vandt knebent, så der var lagt op til en spænde kamp. Melissa var dog tændt og var hele tiden et skridt foran sin modstander og vinder klart kampen.
Sean Larsen mødte en nordmand med intet mindre end 135 kampe, Varde-lejren var lidt spændte – men uden grund. Sean boksede ham på bedste vis og som vi kender ham bedst. En meget flot kamp og en sikker sejr.
– Vore boksere er mega klar til vores hjemme stævne i Jacobi Hallen den 28. oktober kl 17.00, siger en glad cheftræner, Jesper Kristiansen.