Fortæl hvad der sker – og hvor det sker

Kære læser. Vi vil så gerne formidle det gode budskab – og det er der heldigvis rigtig mange, der har fundet ud af. Et af vores mål er netop at fremme interessen for alt det, der foregår i vores smukke og aktive kommune. Men vi behøver DIN hjælp.

Har du kendskab til et lille lokalt loppemarked, en gymnastikopvisning, en koncert eller noget helt andet, så send en mail til ulla@govarde.dk eller slå det op på GoVardes Facebookside. Så hjælper vi gerne med at sprede nyheden om, hvad der sker, der hvor du er. Husk at vedhæfte foto.

Vidste du i øvrigt at… DU kan klikke ind på GoVardes aktivitetskalender og se, hvad der sker her i lokalområdet?