Hele denne uge er formiddagens kunder i føtex Varde blevet budt på lækre smagsprøver af smilende elever fra Frelloskolen.
Det er et samarbejde varehuset har takket ja til i samarbejde med skolen med henblik på blandt andet at give eleverne et indblik i hverdagen i en butik som føtex.
– Vi har arbejdet sammen med 5. klasserne og deres lærere, hvor det i korte træk handler om, at eleverne skal sammensætte et projekt ud fra særlig målrettet undervisning og fag, og så bruge det i praksis her i butikken. Eksempelvis har en af grupperne valgt at arbejde ud fra Frankrig, hvor de serverer flutes med pælse og pesto, og de har selv dekoreret boden samt haft et lille salgskursus og lært om kundeservice, forklarer Monica Kristensen fra føtex Varde. Og hun er selv meget begejstret for projektet og siger, at det bestemt ikke er sidste gang, de takker ja til denne form for samarbejde.
– Det giver liv i huset, og så er det dejligt at kunne være med til at lære, inspirere og inddrage de unge mennesker i, hvordan det også kan være at arbejde i i et varehus.
En af eleverne er Christian, der synes det er en skæg måde at gå i skole på: Det er sjovt at lære, hvordan man sælger, og så opleve, at det virker – her kommer så mange søde kunder, og de køber det, vi serverer; det er rart at opleve…
Eleverne er i varehuset frem til fredag denne uge i tidsrummet 10.00-12.00
OM:
LEAPS står for Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science.
LEAPS skaber meningsfuld undervisning gennem en tværfaglig og projektbaseret læringsmodel.
Formålet med LEAPS er at øge læring og engagement hos elever i grundskolen generelt, med særligt fokus på STEM-fagene.
Dette sker gennem projektbaseret læring, hvor eleverne fordyber sig i engagerende problemstillinger, der trækker tråde til det omkringliggende samfund – lokalt, såvel som nationalt og globalt.
Hvad er det, projektbaseret læring kan i forhold til den traditionelle undervisning? Der er flere faktorer, der gør det relevant at betragte projektbaseret læring som et vægtigt supplement til den almindelige, fagopdelte undervisning, som fx:
Større mulighed for fordybelse
Større engagement blandt elever
Bedre samarbejdsevner