Gennemgribende renovering på Ringkøbingvej

Med en beliggenhed tæt på Vardes centrum og indkøb lige overfor, er lejlighederne på Ringkøbingvej 4 – 10 temmelig eftertragtede.

Det er Varde Bolig Administration, der ejer og udlejer boligerne, som nu skal have et “ansigtsløft”.

– Der er tale om 34 lejemål, hvor vi nedlægger de 6 af boligerne for at udvide de øvrige lejligheder, fortæller direktør Heidi Nielsen, der tilføjer: Endvidere vil der blive etableret elevator samt altaner, ligesom der vil være fælles grønne arealer, beboerne kan benytte.

Lejlighederne forventes at stå indflytningklare pr. 1. juli næste år.