Grænsesyndrom

Et varmt emne tages op i Vardes Medborgerhus.

Monologen giver med variation og skift mellem flere forskellige synsvinkler et ærligt og autentisk indblik i, hvad det vil sige at forlade sit hjemland og overskride både geografiske og menneskelige grænser for at overleve.

Stykket bæres af skuespilleren Ernesto Piga Carbone, der spiller med stor teknisk kunnen og personlig erfaring: Hans egne forældre kom til Danmark i 1974 på flugt fra Pinochets militærstyre i Chile.

Grænsesyndrom modtog fem stjerner i Teateravisen.

Forestillingen er produceret af Bornholms Teater.

For unge og voksne. I samarbejde med Varde Menighedsråd.

Tidspunkt: Onsdag d. 24. februar kl. 19.00

Arrangementet foregår i Medborgerhuset, Storegade 57, Varde, og koster 50,-