Her åbner Salling Groups beredskabsbutikker – også i Varde

Efter en grundig gennemgang af Danmarkskortet er alle 51 lokationer for Salling Groups beredskabsbutikker nu identificeret.

Udvælgelsen af de beredskabsbutikker, som Salling Group forventer at etablere, er sket på baggrund af tilgængelighed for flest mulige danskere og placering i forhold til vigtige trafiklinjer. Dermed kan Salling Group nu sætte navn og adresse på de butikker, der i løbet af de næste år hurtigt vil kunne omstilles til beredskabsbutikker med nye og bedre nødstrømsløsninger, offlinebetalinger samt større lagerbeholdninger af visse varer.

Allerede i september blev det offentliggjort, at alle landets Bilka’er får status som beredskabsbutik fraset Bilka Hillerød, hvor det bliver byens føtex i stedet. For at dække hele landet bedst muligt, er det primært føtex, der – på grund af størrelse og lagerkapacitet – også får status som beredskabsbutik. Derudover udvælges to Netto-butikker, det gælder butikken på Østre Ringvej i Rønne på Bornholm og Netto i Thisted.
– Vi er nået i mål med at dække landkortet, således 80% af befolkningen kan nå vores butikker indenfor 50 kilometer. Nu begynder arbejdet med at klargøre butikkerne, og i det nye år har vi de første to butikker klar, som vi vil trykteste for at tage de bedste erfaringer med videre, siger administrerende direktør i Salling Group, Anders Hagh.
Alle butikker skal opbygge et nødlager enten på adressen eller på nærliggende lagre med de mest essentielle dagligvarer. Det omfatter blandt andet drikkevand, konserves og andre varegrupper, som anbefales af Beredskabsstyrelsen.

Beredskabsbutikkerne er tænkt som supplement til eksisterende hjemmelagre og ikke til storindkøb.
For få måneder siden blev Salling Groups betalingsløsninger udvidet, så der i Netto, Bilka og føtex kan betales med de fleste fysiske betalingskort og betalingskort på mobilen – også uden netværksforbindelse.
– Arbejdet med at klargøre butikkerne vil ikke påvirke hverdagen, hverken for kunder eller medarbejdere. Skulle det ske, at vi en dag er nødt til at aktivere en eller flere af butikkerne, håber vi, at kunderne slet ikke vil opleve det som markant anderledes end normalt. Hele essensen ved etableringen af beredskabsbutikkerne er netop, at vi kan forsyne danskerne med dagligvarer, hvis vi en dag ikke kan holde butikkerne kørende, som vi plejer, siger Anders Hagh.

Alle beredskabsbutikker, som Salling Group forventer at åbne, skal være klar inden udgangen af 2028. Hvornår de enkelte butikker er klar, vil løbende blive kommunikeret.

Butik Adresse
Bilka Esbjerg Stormgade 157, 6715 Esbjerg
Bilka Herning Golfvej 5, 7400 Herning
Bilka Holstebro Nyholmsvej 20, 7500 Holstebro
Bilka Horsens Høegh Guldbergsgade 10, 8700 Horsens
Bilka Hundige Hundige Centeret, 2670 Greve Strand
Bilka Ishøj Ishøj Lille Torv 1, 2635 Ishøj
Bilka Kolding Skovvangen 40-42, 6000 Kolding
Bilka Næstved Holsted Allé 3, 4700 Næstved
Bilka Odense Niels Bohrs Allé 150, 5230 Odense M
Bilka One stop A. Jacobsens Allé 24, 2300 København S
Bilka Randers Merkurvej 53, 8900 Randers
Bilka Skalborg Hobrovej 450, 9200 Aalborg SV
Bilka Slagelse Idagårdsvej 1, 4200 Slagelse
Bilka Sønderborg Grundtvigs Alle 195, 6400 Sønderborg
Bilka Tilst Agerøvej 7, 8381 Tilst
Bilka Vejle Solkilde Allé 2, 7100 Vejle
Bilka Viborg Holstebrovej 79, 8800 Viborg
Føtex Lautrup Borupvang 2, 2750 Taastrup
Føtex Bankagervej Bankagervej 111, 8700 Horsens
Føtex Bolbro Middelfartsvej 125, 5200 Odense
Føtex Brønderslev Østergade 45-53, 9700 Brønderslev
Føtex Ebeltoft Nordre Strandvej 12-14, 8400 Ebeltoft
Føtex Fredericia Prinsessegade 45-49, 7000 Fredericia
Føtex Frederikshavn Rådhus Allé 83, 9900 Frederikshavn
Føtex Frederikssund Kløvervej 2 A, 3600 Frederikssund
Føtex Haderslev Bredgade 12, 6100 Haderslev
Føtex Vejle Winfeld Hansens Gade 1, 7100 Vejle
Føtex Helsingør Helsingør Bycenter, 3000 Helsingør
Føtex Herlev Herlev Bygade 9, 2730 Herlev
Føtex Hillerød Slangerupgade 50, 3400 Hillerød
Føtex Hjørring Bispetorv 40, 9800 Hjørring
Føtex Holbæk Smedelundsgade 33, 4300 Holbæk
Føtex Holme Nygårdsvej 95, 8270 Holme
Føtex Husum Frederikssundsvej 284-290, 2700 Brønshøj
Føtex Hvidovrevej Hvidovrevej 75-81, 2650 Hvidovre
Føtex Kalundborg Bredgade 42, 4400 Kalundborg
Føtex Kokkedal Egevangen 4, 2980 Kokkedal
Føtex Middelfart Kløvervej 10-14, 5500 Middelfart
Føtex Nyborg Vestergade 32, 5800 Nyborg
Føtex Nykøbing Falster Kystvejen 1, 4800 Nykøbing F.
Føtex Ribe Moltkes Allé 1, 6760 Ribe
Føtex Nørrevænget Nørrevænget 47 A, 8600 Silkeborg
Føtex Aalborg Ø Niels Bohrsvej 44, 9220 Aalborg Ø
Føtex Smedegade Kronprinsessegade 1-3, 6700 Esbjerg
Føtex Storcenter Nord Finlandsgade 17-19, 8200 Århus
Føtex Svendborg Møllergade 92-96, 5700 Svendborg
Føtex Varde Ringkøbingvej 1, 6800 Varde
Føtex Ølby Ølby Centeret 24, 4600 Køge
Føtex Aabenrå Madevej 39, 6200 Åbenrå
Netto Havnen, Thisted Sydhavnsvej 1, 7700 Thisted
Netto Rønne Østre ringvej 2B, 3700 Rønne