3.500 danskere måtte have hjælp på ferien i juli i udlandet. Nye tal viser, at maveinfektioner, ørebetændelser og faldulykker ved poolen hører til sommerens mest udbredte ferieproblemer.
Maveinfektioner, ørebetændelser og faldulykker ved poolen har været blandt de hyppigste årsager til, at danskere har haft brug for hjælp på sommerferien. Det viser nye tal fra Alm. Brand Groups samarbejdspartner SOS International, der dækker forsikringsbranchen bredt med assistance i udlandet.
De fleste danskere kommer heldigvis gennem sommerferien uden sygdom eller skader. Alligevel fik omkring 3.500 danskere brug for hjælp fra Alm. Brand Groups samarbejdspartner SOS International i juli.
“Sommerens henvendelser viser et velkendt mønster. Det er især maveinfektioner, ørebetændelser og skader efter fald og uheld ved poolområder, som får danskere til at søge hjælp under ferien. Selv om kan mange af sagerne forebygges med enkle forholdsregler som god håndhygiejne og ekstra opmærksomhed ved og omkring poolområder,” siger Mathias Kjær Sigvaldason, VP for Rejse i Alm. Brand Group.
Tyrkiet topper listen Tyrkiet er det land, hvor flest danskere havde behov for hjælp i juli. Herfra kom 15 procent af alle sager. Italien og Spanien fulgte efter med henholdsvis 13 og 12 procent, mens Grækenland og Frankrig rundede top fem af.
Lande med flest sager i juli:
1. Tyrkiet (15 %)
2. Italien (13 %)
3. Spanien (12 %)
4. Grækenland (10 %)
5. Frankrig (7 %)
Det er især børn og unge, der har haft brug for hjælp denne sommer. Aldersgruppen 10-19 år står for godt en femtedel af alle sager i juli og er dermed den største gruppe blandt de danskere, der har kontaktet Alm. Brand Groups samarbejdspartner SOS International.
Flest sager blandt unge
• 10-19 år: 22 %
• 40-49 år: 17 %
• 0-9 år: 15 %
Sommerens travleste uge
Opgørelsen viser også, at antallet af sager toppede midt i sommerferien. Næsten hver tredje henvendelse til Alm. Brand Groups samarbejdspartner SOS International kom i uge 29, som dermed blev sommerens travleste uge. Andel af sager i juli fordelt på uger:
• Uge 29: 29 %
• Uge 30: 24 %
• Uge 28: 21 %