Hjælp os med at reducere mængden af affald, der bliver brændt

 Din Forsyning: Vi brænder alt for meget affald, der i stedet kunne være genanvendt eller genbrugt direkte af nogle andre. Derfor har vi på genbrugspladserne i Nørre Nebel, Oksbøl, Varde, Vrenderup og Ølgod fjernet alle containere til ’småt brændbart’.
Og nu skal vi hjælpes ad, så vi kan reducere mængden af affald, der bliver brændt. Det betyder, at alt rent papir, pap, træ, plast og tekstil skal sorteres fra. Og de ting, som andre kan bruge, skal heller ikke brændes. Når så alt det genanvendelige er sorteret fra, har vi en ny container til ’Rest efter sortering’.
Der vil være ekstra mandskab på pladserne, så der er masser af hjælp at hente. Vi starter i denne uge på Oksbøl Genbrugsplads, i uge 36 er vi på Varde Genbrugsplads, i uge 37 på Vrenderup Genbrugsplads, i uge 38 på Ølgod Genbrugsplads, og vi slutter på Nr. Nebel Genbrugsplads i uge 39.
Sæt i gang…..