Hvor peger lommelygtens skær

Læserbrev indsendt af Regionsråds- og Byrådskandidat, Sygeplejerske Sarah Andersen, Gl. Grindstedvej 9, Tofterup, 7200 Grindsted

Der er flere vinkler i sagen om det danske madhus. Madens kvalitet? Produktion? Arbejdspladser?

Jeg bestræber mig altid på at have borgeren i centrum. Sagens kerne er 244 ældre hjemmeboende medborgere, der er havnet i en livssituation, der formodentlig bevirker, at de ikke længere har fysikken eller det mentale overskud til at lave mad.

For mig er den vigtigste vinkel i denne sag sundhed og livskvalitet for vores ældre medborgere. Sundhed, hvor maden indeholder korrekte næringsstoffer, og hvor diverse tænkelige diæter for at afhjælpe eller lindre sygdomstilstande efterleves. Det er altafgørende for livskvaliteten, at maden er indbydende trods forskellige konsistenser som almindelig-, hakket-, gratin-, blendet- eller tykflydende kost.

Hr. og Fru Danmark skal kunne opleve glæden ved et måltid, duften af mad der spreder sig, når maden opvarmes, og hvor smagen af en frikadelle med rødkål eller kylling med brun sovs er fantastisk, uanset konsistens og sundhedsfaglige diæter. Det er for mig lig sundhed og livskvalitet.

Det ville være fedt, hvis vi kunne få både i pose og sæk. Desværre vidner sagsfremstillingen om, at det ikke er muligt i denne sag. Enten følger vi borgerens ønske om bedre indpakning , hvor det bevirker en produktion i Vejle. Ellers følger vi A og C politiske dagsorden om fastholdelse af 2-3 arbejdspladser i Varde?

Jeg går med de 244 borgere – Lad os føre politik for borgerens skyld, også når det gælder produktion af mad til vores ældre.