I år fylder Lerpøtparken 50 år

Varde Bolig Administration: I 1972 flyttede de første beboere ind i Lerpøtparken i Varde. En af dem var Ruth Hartvig Nielsen som i dag har 50 års jubilæum i den lejlighed, hvor hun første gang satte nøglen i låsen d. 1. december 1972.
Dagen blev markeret med et besøg og blomster fra VBA, hvor de udsendte medarbejdere kunne høre Ruth fortælle, at hun har været meget glad for at bo i Lerpøtparken gennem alle årene.
Dengang, tilbage i 1972, besøgte Ruth ofte byggepladsen, og var med til at bestemme hvordan boligen skulle indrettes. Hun har også haft indflydelse på at der fx er kommet mørklægningsgardiner i alle soverum og sol-gardiner i hele Lerpøtparken. Dette, fortæller Ruth, var en af årsagerne til at hun har været så glad for at bo i 50 år i sin lejlighed.
Når man bor samme sted igennem fem årtier, vil man opleve at have mange forskellige naboer, og som Ruth siger, med et glimt i øjet, så er der nogen der er en fornøjelse at bo under, og nogen man ikke græder over flytter. Noget der ikke flytter er de stiklinger som blev sat udenfor Ruth’s vinduer i 1972. De er i mellemtiden blevet til store bøgetræer, som hun ikke vil undvære, for ”de giver sådan en god skygge om sommeren”.
VBA er glade for og stolte af at Ruth har valgt at bo i Andelsboligforeningen Kongsgaard, som senere blev til Varde Bolig Administration. Vi er også glade for at Lerpøtparken er fulgt med tiden, og stadig er et attraktivt sted at leve.
Her kan du se Lerpøtparken og indretning af prøvelejlighed fra 1972 (fra arkiv.dk):