Indbrud i Ølgod

Ejerne af en villa på Solbærvej i Ølgod måtte søndag konstatere, at der havde været ubudne gæster i deres hjem i perioden fredag til søndag. Et vindue var brudt op, men umiddelbart ser det ikke ud til, at gerningsmændene har taget tyvekoster med sig.

God råd fra politiet:

Er du på vej på ferie, så aftal med en nabo, at der holdes øje med dit hjem mens du er væk. Få naboerne til at smide deres affald i din skraldespand, få postkassen tømt og lad eventuelt lyset brænde i et enkelt værelse.