Instruktør Kristian Studsgaard, er teaternomade

45-årige Kristian Studsgaard er ny instruktør på 7-kantens Vinterspil, der til februar 2017, opfører Grease i Musikhuset Esbjerg.
Allerede da Kristian som 19-årig var færdig med gymnasiet i Frederikshavn, brændte han så meget for teater og dans, at han rejste partout til London.
Her gik han på det famøse Pineapple Dance Studio, blev uddannet musicalperformer på London Studio Centre, og dansede siden i forestillinger både i London, men også i Spanien, Frankrig og Italien.
I 2004 flyttede Kristian hjem igen for at efteruddanne sig til dansepædagog på Den Danske Scenekunstskole, og var derefter i en årrække tilknyttet flere danske teatre, blandt andet Fredericia Teater, Det Kongelige Teater og Det Ny Teater.
I 2012 tog Kristian en Master Uddannelse i Teater-Pædagogik på Berlins Kunstuniversitet. Nu ville han gerne sadle om og undervise meget mere efter 15 gode år på scenen.
instruktoer1

Instruktør i Danmark

I dag fungerer Kristian som instruktør og underviser hele tre steder i Danmark, hvilket gør, at han bor som en nomade med to lejligheder – en i Haderslev og en i København, og nu også en del overnatninger i Varde.
Kristian er afdelingsleder for Musicallinjen på Talentskolen i Næstved med fokus på sang, dans og drama, og har også været med til at starte skolen op.
På Hoptrup Efterskole for Scenekunst i Haderslev, underviser han på musicallinjen, og så har han også timer som underviser på Flow i Odense, der er en 3årig HF med fokus på musik, teater og dans.
Kristians liv er teater, det er hans kald, og han stortrives med det og slutter med ordene; Det er et meget målrettet og entusiastisk cast vi har med på Grease, det giver en formidabel, smittende energi.
De 22 medvirkende kommer til Varde fra både Esbjerg, Århus og Holstebro af.
Det vidner om at det er en flok unge mennesker, der vil noget med teater. Snyd ikke jer selv – kom ind og se Grease i det nye år.

Spilletider:
16-18 feb kl 20, 22-24 feb kl 20 og 25 feb kl 15

Sted:
Musikhuset Esbjerg

Billetsalg:
mhe.dk