INVITA Mountainbike Race 2021

Efter et år fravær pga. Coronapandamien, så er Varde cykelklub søndag den 24. oktober, klar med årets udgave af mountainbikeløbet: INVITA MTB race.

Det er 23. gang løbet afholdes i Blåbjerg plantage og efterårs klassikeren står, blandt mange MTB-ryttere i hele landet, som et af årets absolut højdepunkter.

De sidste 3 søndage op til løbet er der afholdt fortræninger, hvor der trænes på løbsruten for de respektive klasser. Her har interessen også år været rigtig god, og parkeringspladsen på toppen af Blåbjerg, har været fyldt med ivrige cyklister, når træningen er blevet fløjtet i gang. Det tegner rigtig godt for året løb, hvor der forventes imellem 400 og 500 deltagere.

Løb for alle:

Løbet i Blåbjerg er kendt for, at være en hyggelig dag i skoven for både deltagere og tilskuere. Der er garanti for masser af aktion og spændende cykelløb.

Ruten er teknisk udfordrende og fysisk krævende, idet området omkring Blåbjerg plantage er noget af det mest kuperede terræn i denne del af landet. Skal deltagerne gøre sig håb om en placering forrest i feltet, stiller det krav til både fysik, mod og teknisk kunnen.

Det er Varde cykelklub der arrangerer løbet, med hjælp fra den lokale cykelklub Blue Mountain og i tæt samarbejde med Naturstyrelsen og INVITA køkkener i Esbjerg, der er hovedsponsor. Medsponsor er i år Landal Greenparks/ Seawest, som klubben ligeledes har et rigtig godt samarbejde med.

Løbet er meget tilskuervenligt og der ventes rigtig mange besøgende på søndag. Varde Cykelklub står klar til at guide publikum rundt på ruten og ud til de mest seværdige op og nedkørsler.

Start og målområde er parkeringspladsen på toppen af Blåbjerg.

Program for dagen:

09.30:                Start for ungdom og begynder

11.00:                 Start for motion – herrer og damer

13.30                  Start for Sport, U19, U17, H40, H50 og H60

16.15                  Præmieoverrækkelse

For yderligere info og tilmelding: https://mountainbikerace.dk/