Jeg græd simpelthen…

Okay. Jeg har været i teater. Og se “Han vog den kullede greve” i 7-kantens teatersal i Janderup. 

På trods af at have udgivet en del information om stykket, vidste jeg egentlig ikke, hvad jeg tog til. Vil gerne overraskes.

“Det er nok sådan et historisk stykke – hvor vi lærer nogtet”, sagde jeg til min datter på vej derud.

…………….

Jeg har en skriveblokade lige nu, for jeg kan ikke helt finde ord….

….Ret hurtigt gik det op for mig, at alle de fejl, der skete forholdsvis hurtigt i stykket, “nok var meningen”, mens min datter spurgte forbløffet: “Er det med vilje, de laver alle de fejl?”

Jeg er ikke i nærheden af at være skuespiller, men jeg kan forestille mig, at det må være helt vanvittigt vanskeligt at spille noget så gennemført kikset, uden at det bliver kikset.

Det var kikset – på den totalt fede måde! Salen tudede af grin. Og jeg tudede med. Det var autentisk dilettantteater for alle pengene. Scenefolk, der blev kaldt på scenen for at lade som om, de var en del af skuespillerholdet, eller som fyld, som de udtrykte det; heldigvis godt hjulpet af en særdeles højrtåbende sufflør. Hoved, der blev væk for den halshuggede. En djævel, der sad fast i tæppet. Udenadslære på en virkelig “udenadslære-måde”

Lyttede man lidt efter de lange monologer, konstarede man en voldsom omgang usammenhængende vrøvl, ingen af de medvirkende åbenlyst forstod en brøk af. Kulisserne vendte forkert, døren gik i baglås, så der måtte kravles gennem vinduet… jamen altså…

Det var ren lykkepille at overvære.

Vi var bestemt underholdt fra start til slut. 

På vej hjem i bilen holdt jeg en længere tale for min  datter om, hvor heldige vi er med at have 7-kanten her i vores kommune.

“Det er sørme ikke mange steder, man er så heldig – og sikken de bidrager til kulturlivet – hvor er det alsidigt, man er sikker på at blive underholdt, uanset hvilket stykke man drager afsted for at se!”

Hvor er de altså dygtige, de 7-kantere….

SE stykket – du bliver glad i låget af det!