Jeg er da ikke dum, vel mor?

Da Laura fik den rette “diagnose” blev det fejret med en tur på restaurant.

Som mor har man nok uvilkårligt fornemmelsen. At der er noget, der ikke helt er, som det skal være. I Gitte Høstgaards tilfælde kom bekymringen ikke snigende, den var der fra starten af, lige fra hendes datter, Laura, var få år gammel.

– Lauras far er ordblind, og man ved jo, at det er arveligt, så jeg var ekstra opmærksom på Laura, da hun startede i skole, fortæller Gitte.

Men der var ikke umiddelbart noget anderledes ved Laura, mente lærerne, i hvert fald ikke det første skoleår, men allerede i 2. klasse anede Gitte uråd.

– Den her typiske problemstilling med konsekvent at læse “forkert”, ikke kunne skelne bestemte ord fra hinanden; det synes jeg var tilfældet med Laura, men jeg fik ikke medhold, da “man ikke tester for ordblindhed, før barnet er ældre”.

Først i 4. klasse er der en opmærksom lærer på Lauras skole, der ringer hjem til Gitte og siger: Der er noget med Laura – jeg tror hun er ordblind…!”

Laura blev testet efter alle kunstens regler, og resultatet var ikke til at tage fejl af.

– Jeg var ved at tude af lettelse, ganske enkelt – alting faldt på plads. Laura havde på daværende tidspunkt sendt alle tænkelige signaler om, at det her med bogstaver var en fremmed verden for hende, lyder det fra Gitte, der forklarer: Når man er ordblind, får man uvilkårligt nemt følelsen af ikke at slå til – ikke at være god nok. Og det giver sig igen udslag i ofte at være rigtig ked af det, hvor jeg med Laura kunne se, at hun ofte trak sig helt ind i sig selv – hendes selvværd var helt elendigt…

Da Gitte satte sig for at fortælle sin datter om testen, var det en ganske anden reaktion end forventet, der kom:

– Laura blev så glad – hun sagde faktisk, at hun syntes vi skulle gå ud og spise for at fejre det – så det gjorde vi. Nu kunne vi begynde at handle ud fra den konkrete problemstilling, at Laura ikke var et ukoncentreret barn, men at hun kort og godt er ordblind.

Men selv om det var en lettelse at få sat ord på Lauras udfordringer, så var – og er – det stadig “op af bakke”, som Gitte udtrykker det:

Det er svært ind imellem. Der er megen uvidenhed om ordblindhed. Jeg oplever såmænd dels en vilje til at hjælpe fra skolens side, men omvendt ligger der ikke nogen køreplan for elever som Laura, så jeg føler somme tider, der bliver grebet lidt i blinde.

Laura er tilknyttet en ekstra lærer, en såkaldt AKT’er, som både Laura og Gitte sætter stor pris på.

– Hun er fantastisk. Hun kender Laura, og tager altid udgangspunkt i det humør, Laura er i, når de mødes. Laura er påvirket af sine udfordringer, og hun bliver stadig ramt af følelsen af utilstrækkelighed ind imellem, og det tackler hendes hjælpelærer til UG, simpelthen!

Hvad med fremtiden?

Men bekymringerne fylder alligevel ind imellem. Lige nu går Laura i 5. klasse. Hun har fået en PC stillet til rådighed med nogle programmer, der skal hjælpe hende i undervisningen. Og det fungerer, endog ikke optimalt, men ok.

– Jeg tænker naturligvis fremtid. Hvad med eksamen? Hvis hun vil i gymnasiet – i det hele taget studere? Jeg ville ønske, der kunne blive lavet en handlingsplan, så man ikke skulle gå med alle de bekymringer – men på den anden side – der er jo også længe til…. lyder det fra Gitte.

Efterlysning: Tassimo-kapsler og mælkelåg

Ved siden af sit job som socialrådgiver, hvor Gitte i den forbindelse i øvrigt er i færd med at videreuddanne sig, har hun også kastet sig ud i en indsamling, der skal generere penge til forskning og hjælpemidler til ordblinde. Til at hjælpe sig har hun sin veninde Dorthe Simonsen.

– Vi samler Tassimokapsler, Tassimo-foliepapir samt Arla-mælkelåg. Det er en del af et indsamlingsprogram fra Terra Cycle, hvor man støtter velgørende formål.

Pt. har Gitte og Dorthe samlet ind for ca. 1300 kroner – og det har krævet mange kapsler!

Hvis man ønsker at støtte Gittes projekt, modtager hun meget gerne brugt Tassimo-folie samt brugte kapsler og mælkelåg – man er velkommen til at stille posen ved døren på Lundvej 25 eller i Søndergade 21 i Varde. Er der tale om et firma og større mængder, afhenter Gitte gerne. Man kan kontakte hende på mail: hoestgaard@live.dk

Ud med tabuet!

Når Gitte vælger at stå frem med sin – eller rettere sagt sin datters historie handler det dog også om andet end at få indsamlet kapsler:

– Jeg vil så gerne være med til at nedbryde tabuet omkring ordblinde samt få sat øget fokus på problemet.  Man ved, at der i hver skoleklasse sidder et par elever, hvor deres læsevanskeligheder kan handle om ordblindhed. Men jeg fornemmer, at der er for lidt viden omkring det. Vi skal nok kæmpe vores kamp og gøre alt, hvad der står i vores magt for at Laura skal lære at klare sig med sin ordblindhed, men hvor ville jeg ønske, at der blev sat øget fokus på problemstillingen højere oppe, så at sige. At der for eksempel var en lovgivning omkring det her – så lærerne ikke bare skulle prøve sig frem – det er ikke fair overfor nogen, hverken for lærerne eller for børn som Laura, slutter Gitte Høstgaard.

På nuværende tidspunkt har Gitte indsamlet for 1300 kroner.
På nuværende tidspunkt har Gitte indsamlet for 1300 kroner.

Hvad indebærer ordblindhed?
Ordblindhed er et vedvarende funktionsnedsættelse, som har store konsekvenser for håndtering af skriftsprog (læse, stave og skriftlig formulering). Ordblindhed opleves derfor ofte som et stort handicap. Intensiv undervisning og it-baserede læse- og staveværktøjer er afgørende nødvendige for mennesker med ordblindhed.

Ordblindhed kan også have konsekvenser for andre sproglige områder end det rent læse- og stavetekniske, f.eks. problemer med syntaks i skrift og tale, problemer med formulering i forskellige genrer og problemer med forskellige dele af læseforståelse og faglig læsning. Hertil kommer sociale og psykologiske følgevirkninger af ordblindheden: begrænsninger i forhold til uddannelsesvalg, mangel på selvtillid og et betydeligt større tidsforbrug til alt, der har med læsning og skriftlig formulering at gøre.

Kilde: ordblindeforeningen.dk