De unge flygter fra kommunen. Og de griner, når folk spørger, om de vender tilbage.
Jeg tilhører et trist mindretal. Fordi jeg som ung stadig bor her i det vilde vest. Og rent faktisk har i sinde at blive boende.
Hvad skal der til for at trække de unge hjem igen? Det er temmelig simpelt. Arbejdspadserne skal være her. OG der skal være gode erindringer fra ungdommen i rygsækken. Sådan – når uddannelsen er færdig, så vender man tilbage til det trygge og det nære. Man vender hjem til Varde.
Lad os starte med at byde ungdommen velkommen. Stop udskamningen. Lad de unge være unge. Og dig der nu rynker øjenbrynet – hvor var du selv, da du var 16-17-18 år? Hjemme i dine forældres sofa? (Mon?)
Helt konkret: Vi skal have gode skoler og uddannelser med øje for den enkelte elev og studerende. Vi skal have en 16+ aften én gang i måneden. Og ja – det lader sig gøre – med gode regler og stærkt samarbejde på tværs af Havana, SSP, osv. Som formand for Ungerådet tør jeg også love, at vi vil gå ind i det med frivillighed i øvrigt.
Vi skal lade de unge lave lidt løjer med højt musik fredag aften i sommerferien ved Nysø. Vi skal inddrage og lytte. Og bidrage til en kultur, hvor ungdommen er vigtig – og skal passes på!
Vi skal væk fra klagesangen om at de unge SVINER OG LARMER og at de egentlig bare er i vejen. Vel skal der ryddes op efter et par hyggelige timer i sommerlandet eller ved søen – og hvis man møder ungdommen med velvilje og åbenhed og ikke mindst SAMARBEJDE, så kommer det af sig selv. Det tror jeg på!
Vil vi stoppe flugten fra kommunen, så giv de unge gode minder med, når de rejser ud for at studere – så de har lyst til at vende hjem! Lad de unge føle og vide, at de er savnet.
Det med arbejdspladserne er en helt anden sag – og den vender jeg gerne tilbage til!