På udkig efter dit fremtidige job, praktiksted eller studie? Så var muligheden der mandag aften, og det havde lokket mange unge og deres forældre til Campus i Varde.
Her kunne 8., 9. og 10. årgang høre om deres mange muligheder på job- og uddannelsesmessen.
Lokale virksomheder, som måske kan blive den kommende arbejdsgiver eller det perfekte sted for din praktik, stod klar med masser af information.
Og her kunne man også få en sludder med føtex Varde, der stod klar til at fortælle om de mange muligheder for job og uddannelse i varehuset.
– Med mere end 53.000 medarbejdere er vi en af Danmarks største arbejdspladser. Vi tilbyder en bred vifte af job og karrieremuligheder – uanset om du vil arbejde i butik eller i en af vores koncernfunktioner. Du kan også kickstarte din karriere med en af vores mange elevpladser, fortæller servoce og personalechef Monica Kristensen.
I kæden mener man, at praktisk erfaring kombineret med faglig fordybelse er et stærkt udgangspunkt for personlig og faglig udvikling. Derfor driver Salling Group deres eget uddannelsescenter, Salling Group Academy. Her deltager medarbejdere i skræddersyede faglige forløb og udveksler erfaringer med kolleger fra andre dele af koncernen.
– En elevuddannelse i føtex giver dig gode forudsætninger for fremtiden. Du får praktisk og teoretisk erfaring, faglig viden og solide kompetencer. Tilsammen fungerer det som et springbræt for din fremtidige karriere. Jeg vil anbefale alle, der kunne være interesserede i at høre mere, om at tage kontakt, opfordrer Monica Kristensen.
OM: I Salling Group mener vi, at alle har noget at bidrage med på arbejdsmarkedet uanset baggrund, alder, køn, etnicitet, kultur, seksuel orientering, fysiske og psykiske forudsætninger og sociale omstændigheder. Samtidig er det vores holdning, at vi som stor virksomhed er forpligtet til at tage et ansvar på arbejdsmarkedet. Ved at være en arbejdsgiver med plads til alle, giver vi samtidig os selv de bedste muligheder for at rekruttere dygtige medarbejdere.
Med jobs på alle niveauer og på tværs af mange funktioner ønsker vi at sikre, at alle, der vil, kan få mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet og udvikle deres kompetencer.