Kender du nogen, der kan søge?

Skovlund: Stiområde bliver til virkelighed med donation på 250.000 kroner

Skovlund Børnehus har modtaget 250.000 kroner fra Salling Fondene via Føtex Varde til etablering af et nyt stiområde i byen, oplyser Monica Kristensen, føtex Varde, hun fortæller videre:

Anja Jørgine Rødgaard Madsen, der er tidligere bestyrelsesmedlem i Skovlund Børnehus, har været med til at søge donationen.

Projektet, udført af Blaabjerg Leg ApS, inkluderer en sti fra institutionen til skolens område samt gynger, snurreelementer og en tarzanbane. På sigt planlægges shelters, bålplads og en opgradering af Skovlund Friskoles skolegård.

Varehuschef i Føtex Varde, Peter Holm, glæder sig over donationen:
“Det er fantastisk at kunne støtte lokale projekter, der gør en forskel i lokalsamfundet.”

Peter Holm opfordrer i øvrigt til, at man skal kontakte ham, hvis man kan se et projekt for sig, der ligeledes kunne bruge økonomisk støtte.

I alt har Salling Fondene doneret tre millioner kroner til 14 projekter på landsplan.