Kids Tour kommer til Varde lørdag den 10. maj

Kom med til Danmarks sjoveste cykelløb for børn. Nu har alle børn i alderen 3-10 år mulighed for at blive cykelstjerner for en dag, når Kids Tour kommer til Varde lørdag den 10. maj 2025.
Med cykling, leg og sjove aktiviteter bliver der sat fokus på glæde, trafiksikkerhed og motion med plads til at boltre sig og hygge sig med familien.
Klokken 10.00 åbner eventpladsen, hvor der er fri adgang til alle aktiviteter. Klokken 12.00 skydes cykelløbet i gang med fælles opvarmning og sikkerhedstjek.
Deltagerne i cykelløbet modtager både et startnummer, en guldmedalje, en drikkedunk og en goodiebag.
Informationer om cykelløbet:
📆 10. maj klokken 10.00 til 15.00.
📍 På Torvet i Varde.
🏁 Cykelruten er en rundstrækning på cirka 1 kilometer, der er sikkert skærmet af for trafikken.
Læs mere om eventet og tilmelding her: https://borneulykkesfonden.safeticket.dk/…/Kids_Tour_i…
Kids Tour arrangeres af Børneulykkesfonden i samarbejde med Varde Cykelklub. Al salg af startnumre går ubeskåret til Børneulykkesfonden, for blandt andet at fremme fondens arbejde med at øge børnesikkerheden i Danmark og nedbringe antallet af trafikulykker.