Han har været vidt omkring, siden han blev udlært slagter tilbage i 2003, og nu er han så tilbage i sin fødeby – Varde, hvor han har boet hele sin barndom og ungdom.
– Det er lidt ligesom at vende hjem, lyder det fra Kim Sørensen, der i dag er bosat i Hjerting.
– Jeg har siden start fået sludret med både gamle folkeskolelærere og venner fra barndommen; det er helt hyggeligt.
Kim Sørensen var tilbage i 2004 i Livgarden, og herefter var det altså slagterfaget, der trak i den forholdsvis nyuddannede slagtersvend. Gode jobs førte ham rundt i landet, hvor Kim blandt andet arbejdede i Odder, Vejen, Esbjerg, og senest Kvickly i Grindsted, inden altså at han valgte at takke ja til jobbet som slagtermester i Kvickly Varde.
– Jeg er meget glad for at være blevet en del af COOP igen. Det er en sund kultur, der hersker her, og det kan jeg godt lide! Samtidig med, at der naturligvis er nogle retningslinjer, får man som slagtermester også lov at sætte sit eget præg på afdelingen, og den del er naturligvis også spændende. Kunderne i Kvickly vil i den kommende tid opleve, at der kommer et nyt udvalg især indenfor svinekød, hvor jeg har valgt at få Bornholmergris i salg. Og det er altså kvalitet, understreger Kim Sørensen, og tilføjer: Det er dansk, og sådan skal det være. Vi skal støtte det danske landbrug.
Derudover har Kim planlagt at sætte mere fokus på en fast fredagsmenu – en menu, man som kunde selv kan være med til at sammensætte, og endvidere vil der og så ske noget i udvalget af nemme hverdags-måltidsløsninger. Alt dette kan du læse mere om, hvis du følger Kvickly Varde på Facebook.
Kim bor i Hjerting sammen med din kæreste og parrets søn på 4 år. Og der bryllup i vente.
– Vi har måtte udsætte bryllupsplanerne fire gange på grund af Covid-19, men jeg satser altså på, at det lykkedes dette efterår, smiler Kim Sørensen, du altså kan hilse på i slagterafdelingen i Kvickly.