Kræfter i Varde IF arrangerer i øjeblikket en nøglekonkurrence med det formål at skaffe penge i en lidt slunken klubkasse.
Lokale sponsorer har støttet flot op omkring initiativet og har hjulpet til med fine gaver.
Derfor sælger klubmedlemmer fra Varde IF i øjeblikket nøgler for kr. 100,- pr. stk.
Lars Bo Jensen og Henrik Brix fortæller her nærmere om konkurrencen:
Kom til kamp
De heldige vindere får præmierne uddelt af Lisbeth Rosendahl på Varde Stadion lørdag d. 11.06 i pausen imellem fodboldkampene mellem 1. division damer, Varde IF og BSF, Ballerup med kampstart kl. 12.30 samt kampen mellem Varde IF Elite og Roskilde KFUM med kampstart kl. 15.00. Præmieoverrækkelsen finder sted ca. kl. 14.30.
Begge kampe er de sidste og meget vigtige hjemmekampe inden sommerferien. 1. division damer spiller med i kvalifikationsligaen om oprykning til landets bedste række, 3F-Ligaen, og herrerne i Varde IF Elite spiller om vigtige point i Danmarksserien.
Nøglerne kan ligeledes købes hos Kvickly/Varde og på Varde Fritidscenter. Nøglerne skal afprøves i perioden 03.06 til 11.06 i en dør, der er stillet op i foyeren i Varde Fritidscenter.
Præmier:
1. præmie: Gavekort på kr. 35.000,- til Varde Handel
2. præmie: En bil stillet gratis til rådighed i 1 år fra Burgaard Sørensen A/S inkl. alle afgifter
3 – 7 præmie: DanCenter Blåvand, weekendophold for fire
Intersport Varde, løbesko
Hjortshøj Party Service, luksus middag for 10 personer
Vestergade Cykel, cykel
Fitness Imove, årskontingent