Hvis Københavnerne ikke vil, så vil vestjyderne

7-kanten og Varde Sommerspil har hædret en af årets skuespillere i Zorro the Musical, som spiller fra den 30. juni på friluftsscenen i Varde. Tomas Ambt Kofod blev i marts indstillet til en Reumert pris for sin rolle som Dr. Jekyll og Mr. Hyde, på Det Ny Teater. En pris der i sidste ende gik til Olav Johannesen. Nu er Tomas Ambt Kofod aktuel som hovedrolleindehaveren i Danmarks premieren på Zorro, og her var der ingen tvivl om, hvem der er Danmarks bedste skuespiller. – Tomas var den eneste musical skuespiller der var indstillet, så havde der været en kategori kun for musical, så havde han i sagens natur fået prisen, fortæller en stolt formand, Hans Kaarde Gundesen.

Torsdag aften begyndte prøverne på scenen i Arnbjerg, og hvad var mere naturligt, end at vise Tomas Kofod, den respekt og og opbakning, netop den dag at tildele ham en pris. Prisen er helt ny, og tænkt til Tomas, men formanden for 7-kanten, Inge Vad Wodskau siger – Dette er kun begyndelsen. Prisen vil blive uddelt igen. Man kan vel ikke kalde det en tradition bare af en gang, men sådan tænker vi alle lige nu, at det er.

Den Gyldne Skudrigel

Prisen er opkaldt efter et eventyr, som sommerspillets formand skabte sidste år. Det er historien om den mindste og mest usle placerede dims i sommerspillet, som til sidst viser sig, at have den største betydning, Det er fortællingen om, at et sommerspil er sammensat af mange synlige og mange flere usynlige elementer, men ingen af dem kan undværes.

Der fulgte en lille gave med

Tomas Ambt Kofod var lettere rystet, da prøverne pludselig blev afbrudt ham til ære, men fattede sig og takkede. – Det her må I ikke fortælle i København, men jeg vil meget hellere spille teater med en flok dedikerede og dygtige amatørskuespillere i Vestjylland end stå på scenen med en flok snobbede Københavnere. Med prisen Den Gyldne Skudrigel, fulgte en lille gave. En der kun kan bruges i Jylland, som en af de øvrige skuespillere bemærkede. Et gavekort til Tomas Kofod og hele hans familie til en dag i Legoland. Tomas har 2 børn på 12 og 9 år. Sammen med hans hustru Anne, tager de bopæl i Vrøgum den næste måneds tid, mens sommerspillet kører.