Kom og oplev Rolandshytten på Karlsgårde Dag

KOM OG OPLEV – ROLANDHYTTEN – Søndag den 10. September kl. 10 -16
Kig på søens smådyr med Danmarks Naturfredningsforening, og hør om hvordan vi kan skabe levesteder for sommerfugle, vilde bier og andre insekter
Prøv at fange søens smådyr og kig på dem gennem lup. Sommerfugle, vilde bier og rigtig mange andre insekter er hårdt pressede. De mangler akut levesteder i Danmark. Hør Danmarks Naturfredningsforenings bud på, hvordan vi kan hjælpe dem ved at gøre vores have, den lokale park og grøftekanterne vildere.

Åbent hus i Rolandhytten
Besøg Rolandhytten og nyd et stykke kage og kaffe.

Det muntre køkken med Y’s Men’s Club
På pladsen foran Rolandhytten inviteres børn og barnlige sjæle til at prøve kræfter med Varde Y’s Men’s Club’s muntre køkken.

KFUM-spejderne Grimstrup – Årre gruppe
Vær med til sjove spejderlege, når spejderne udfordrer dig med forskellige kæmpespil. Der er noget for alle aldersgrupper – også for de mindre børn

Ægte bålhygge med KFUM-Spejderne
Kom og lav snobrød, pandekager og popcorn over bålet. Børn i alle aldre – også de mindste – er meget velkomne

Forplejning
Hvis I stadig er sultne efter et besøg ved Rolandhytten, er der mulighed for at stille sulten i madboden ved grødefanget mellem Rolandhytten og Tambours Have.