Titel: “Perspektiv”, 2015
Kunstner: Laila Westergaard (f. 1964)
Materiale: Blå Rønne granit
Erhvervelse: Købt af kunstneren
Placering: Varde Bibliotek, Rådhusstræde 2, 6800 Varde
Opstillingsår: 2021
Skænket af Poul Erik Bech Fonden
Dette værk af billedhuggeren Laila Westergaard består af 12 relieffer med motiver udhugget i Blå Rønne granit.
I 2015 hørte kunstneren i radioen om flygtningestrømmene fra Syrien, der kom vandrende op igennem Europa. Hun følte det var så langt væk og alligevel lige pludselig så tæt på.
På sin computerskærm kunne hun se det billede, der gik viralt, af den lille døde dreng, der var blevet skyllet ind på land, og det slog hende, at det burde intet menneske opleve.
Hendes egen fredfyldte morgen med en kop kaffe og en ostemad på den musselmalede tallerken, kom pludselig til at stå i skarp kontrast til de her andre menneskers liv og hverdag. For vi spiser vores morgenmad og drikker kaffe til. Vi kigger i avisen og læser om livet her og ude i verden. Vi kigger måske ud af vinduet og ser årets gang i naturen – og så toner de her billeder pludselig frem. Billeder fra en anden verden, der virker så fjern. Billeder af en virkelighed, vi har svært ved helt at forstå og kapere.
For hvad skal vi gøre ved det? Skal vi agere via computerens taster – med empati, medfølelse, angst, vrede eller afmagt? Bør vi overhovedet gøre noget? Kan vi gøre noget?
Ved siden af den døde dreng hænger et relief med et billede af en mor, der kigger sorgmodigt og omsorgsfuldt ned. Længere henne ses et lille barn der leger i sin mors skød. For er det ikke sådan alle børn bør have det – med tryghed og omsorg?
Men konflikter og tragedier er en del af menneskehedens historie. Og gennem nyhedsmedier ser vi konstant billeder af tragiske hændelser rundt om i verden.
Men hvorfor så udhugge og dermed fastholde de ubehagelige billeder i sten? For det nemmeste ville jo være, at trække gardinet for, folde avisen sammen, slukke for skærmen og finde rødvinsglasset frem.
Det er ikke af ond vilje, mener kunstneren, men det er bare sådan vores virkelighed er – vi har mulighed for at vælge.
Så måske er billederne mere til for, at minde os om de store privilegier, vi har i vores del af verden, og få os til at værdsætte noget så simpelt som en kop kaffe. Ligesom når Benny Andersen synger om Nina og kaffen, der er klar, så lovpriser han livet og kærligheden i det nære og trygge. For vi må ikke glemme, at det der for os måske ”bare” er hverdag, ikke er en selvfølge for andre.
Foto: VARDE GARTEN