Kunst, Teater og Musikhus – Hør fortællingerne i KunstLab

Foreningen KunstLab inviterer til åbent hus på udstillingen “MÆND” og fortællingen om det kommende Teater- og Musikhus på mandag d. 1. december. kl. 19.00

I forbindelse med udstillingen “MÆND” laves en kort artist-talk om værkerne, og samtidig kommer Jens Bach Mortensen, bestyrelsesformand for Varde Teater- og Musikhus, og fortæller om planerne med det nye sted på Stålværket.

– Vi håber folk vil benytte sig af lejligheden til at få indsigt i såvel KunstLab som det spændende nye Teater- og Musikhus, siger Kirstine Gottlieb, formand for Foreningen KunstLab.

 

Tid: Mandag d. 1/12 kl 19 på KunstLab, Vestervold 11D, Varde

Der er fri entre.

Se mere om Foreningen KunstLab på www.facebook.com/KunstLabVarde