Skuddag er også kendt for at være dagen, hvor kvinden har ret til at fri til deres (kommende) mand
Sjovt nok falder skuddagen altid den 29. februar – men så alligevel ikke. Den ekstra dag i året har både historiske og astronomiske aspekter, der har tiltrukket opmærksomhed. Og hvis du er en kvinde med ægteskabslyst, byder dagens lejlighed på en enestående chance.
Det tager Jorden cirka 365 og et kvart døgn at fuldføre et kredsløb om solen. Hvert fjerde år akkumuleres de kvarte døgn, hvilket resulterer i en ekstra dag – skuddagen. Ifølge den gamle romerske månekalender sluttede året med februar, der kun varede 23 dage. For at undgå, at skuddagen blev betragtet som blot endnu en arbejdsdag, blev den placeret som den 24. februar, så nytårsfejringen kunne strække sig over flere dage. Derfor falder skuddagen faktisk stadig den 24. februar i dag, selvom vi normalt omtaler den som den 29. februar som årets ekstra dag.
Skuddagen er også kendt for at være den eneste dag, hvor kvinder traditionelt set har ret til at fri til deres mænd. Men hvorfor netop denne dag? To forskellige myter forsøger at forklare den kønsombytning, der finder sted.
I Danmark skal kvinden fri til manden den 24. februar, ikke den 29., og hvis manden afviser, skal han give hende gaver af silke.
Årsagen til, at vi har skuddag hvert fjerde år, går tilbage til antikken, hvor et år varede 355 dage. Julius Cæsar indså behovet for at ændre kalenderåret og skabte den julianske kalender i 46 f.Kr. Den blev baseret på solen og udvidede året fra 355 til 365 dage med en ekstra dag hvert fjerde år – skuddagen. I 1582 foretog pave Gregor XIII yderligere justeringer for at forhindre, at kalenderåret afveg for meget fra det astronomiske år. Han besluttede, at skuddagen stadig skulle falde hvert fjerde år, undtagen ved århundredeskifter, medmindre de var delelige med 400. Derfor var der ikke skuddag i år 1900, men der var i år 2000.