Læserbrev: ”Jeg vil gerne give dem, et kæmpe TAK.”

Læserbrev indsendt af KD kandidat Kv. 21, Frede Andersen, Tinghøjvej 7, 6870 Ølgod, Mobil : 20254682

Jeg har nogle kommentarer til vort plejepersonale, og  nogle kommentarer til ledere og politikere, angående vores plejesektor i Varde kommune.

Plejepersonalet i Varde kommune gør en kæmpeindsats, til glæde for mange, der har brug for hjælp. De gør arbejdet ud fra de betingelser, som deres ledere og overordnede stiller.

” Jeg vil gerne give dem, et kæmpe TAK.”

Et eks.:

Jeg blev ringet op kl. 7.45, af sosuassistenten, som kom dagligt ved min mor. Hun fortalte, at min mor var utrolig dårlig, om jeg ville komme. Jeg kom 20 min. senere, og sosuassistenten sad i sengen, med min mor i sit favn.

Billedet af denne omsorg, brændte sig ind i mit sind, og står stadig klart, her godt 3 år efter.

Eksemplet skal illustrere, at vi har her, nogle vigtige medarbejdere, som der skal værnes om, så de får den tid på arbejde, så de kan udføre deres arbejde, så det er trygt for brugerne.

Der er i disse måneder, i social og sundhedsudvalget, nogle rapporter, udarbejdet af konsulentfirmaerne ”Exprove”, og ”Rambøll”, til politisk diskussion.

Noget, der falder i øjnene, er at udfra sosuassistentens samlede arbejdstid, går ”kun” 46 % af tiden på pleje. 31 % af tiden bruges til køretid, registrering, kontakt til sygepleje etc.

Derudover, diskussioner om regler og arbejdsfordeling mellem faggrupper,

ustruktureret briefing mellem vagtskift, etc.

Stort forbrug af vikarer.

For mig at se, er de største udfordringer, at det er i ledelsesteam, og højere oppe, at der er udfordringer, som bør løses.

Social og sundhed i Varde kommune modtog den 20. oktober 2020, 995.504 kr. til nedbringelse af sygefravær blandt ældreplejen.

Mon disse penge, bliver brændt af på konsulentrapporter og til sidst en ledelseskommissionsrapport, som i værste fald, ikke blev til gavn.?