Leder og ildsjæl til friskole i vækst søges på Billum Friskole

Brænder du for at lede en friskole, børnehave og vuggestue i udvikling og vækst, der er baseret på Grundtvig-Koldske principper? Så er det dig, vi søger på Billum Friskole.

Billum Friskole består af skole med 90+ elever, børnehave, vuggestue og SFO. Skolen ligger idyllisk placeret på kanten af Vadehavet, med både skov og vand i baghaven. Billum Friskole er en skole med lokal forankring og blikket nysgerrigt vendt ud mod verden. Skolen er en efterskoleforberedende skole med klassetrin fra 0. – 8. klasse.

Skolen har 6 år på bagen og er vokset fra 50 til 90 elever og altså blevet næsten dobbelt så stor, som da skolen blev etableret. Det betyder også, at vi skal i gang med et spændende visionsarbejde, der skal tegne retningen for vores skole. Til det arbejde ønsker vi at inddrage vores kommende leder.

Vi tilbyder

Ledelse af vores tre sammenhængende organisationer: Skolen med ca. 90 børn, børnehave og vuggestue med ca. 25 børn.
En mulighed for at være med til at sætte præg på skolens udvikling og vision i samarbejde med skolens bestyrelse og forældre.
At være med til at skabe en rød tråd og endnu stærkere sammenhængskraft fra vuggestue til udskoling.
En skole hvor jord-til-bord er et af omdrejningspunkterne og skal danne – og uddanne – eleverne til at være en del af den globale verden.
Et tæt og tillidsfuldt samarbejde, der baserer sig på en åben dialog mellem ledelse, ansatte, forældre og bestyrelse
Masser af herlige kolleger og en skole med et fantastisk sammenhold
Bygninger med sjæl i pragtfulde omgivelser
Masser af smil og glade ansigter i vores dagligdag
Dine ansvarsområder omfatter

Daglig ledelse af skolen og
Leder med overordnet ansvar for Børnehave, Vuggestue og SFO, herunder også personaleledelse
Ansvar for driftsøkonomien
Undervisning i et mindre omfang
Dine faglige kompetencer må gerne omfatte:

Lederuddannelse
Ledererfaring – gerne på fri -eller efterskole
Dine personlige kompetencer må gerne omfatte:

Udadvendthed med gode og tydelige kommunikationsevner og stærk indlevelsesevne
Friluftsmenneske
En lyst til at samle folk – store som små
Livserfaring
Send din ansøgning med relevante bilag, så vi har din ansøgning senest 15. september til rave(at)billumfriskole.dk.