Læserbrev indsendt af Daniel Sørensen, Venstre Varde.
Når Liberal Alliance kritiserer øremærket barsel med henvisning til frihed og selvbestemmelse, rammer de kun en del af virkeligheden.
Frihed er afgørende. Men frihed for hvem?
LA formår kun at lade debatten tage udgangspunkt i den velfungerende kernefamilie, hvor mor og far sammen fordeler barslen i gensidig forståelse. Det er snæversynet og unuanceret.
for selvom den virkelighed findes, så er den langt fra universel. Og når politik designes til idealet frem for virkeligheden, mister mennesker reelle rettigheder.
Jeg blev far i 2015 uden at være i et parforhold med barnets mor. Jeg var klar til at tage ansvar og barsel. Men jeg havde ingen rettigheder. Ingen selvbestemmelse. Ikke fordi jeg fravalgte den, men fordi systemet ikke gav mig mulighed for den. Ergo jeg fik ikke et sekunds barsel, eller forældreorlov, for det havde jeg ganske enkelt ikke ret til.
Og tro mig, min historie er ikke sjælden, den er tæt på at være mere en regel, end en undtagelse.
Det er egentligt også derfor jeg bakker op om beslutningsforslag B59, som kommer fra LA & DF. Forslaget anerkender, at familieretssystemet i dag ikke er neutralt, og at børn og fædre taber, når rettigheder afhænger af konfliktniveau, samlivsstatus og økonomiske incitamenter. Det er et vigtigt og nødvendigt opgør, og dermed godt set.
Men her opstår paradokset: Når Liberal Alliance samtidig vil fjerne øremærket barsel, forsvinder den selvstændige rettighed for far. Tilbage er et system, hvor adgang til barnet afhænger af forhandling, konfliktniveau og administrative vurderinger.
Det er ikke frihed. Det er afhængighed.
Øremærket barsel handler ikke om detailstyring af familieliv. Det handler om at sikre en minimumsret dér, hvor magtbalancen er skæv, og hvor systemet ellers svigter.
Frihed uden rettigheder er ikke frihed. Ægte liberalisme beskytter individet, også når familien ikke passer ind i idealet.