Løs hund bed hund i snor, så halen måske skal amputeres

Søndag ved midnatstid kom to hundejere forbi hinanden ved indgangen til Arnbjerg på Skansen.
Anmelderen kom gående med sin hund i snor, og her mødte han en anden hundeejer med sin større hund, som løb løs. De to hunde kom i slagsmål og den løse hund bed den anden så kraftigt i halen, at den måske skal have halen amputeret.
Det viste sig, at det ikke var første gang, at hunden havde været aggressiv, så den er bragt til et dyreinternat, hvor hundens videre skæbne skal afgøres.
Manden er sigtet for overtrædelse af hundeloven.