Lokale modstandsfolk æres i Mindelunden i aften

Lokale modstandsfolk æres i Mindelunden torsdag aften:

Torsdag den 4. maj er det 72 år siden, at de tyske tropper i Danmark overgav sig. Dermed var fem års besættelse slut.

Det markeres med en ceremoni i Mindelunden i Arnbjerg, hvor der er rejst mindesmærker for de lokale medlemmer af modstandsbevægelsen.

Alle interesserede kan møde op fra klokken 20.00. Cirka tyve minutter senere vil det originale befrielsesbudskab fra BBC’s danske afdeling blive afspillet. Efter det vil der være kransenedlæggelser og mindetaler.