Louis Nielsen på jagt efter ny Tanzania-ambassadør

Vinderen af Giv Syn Til Tanzania 2016 får unik mulighed for at stå i spidsen for hjælpeprojekt.

Brænder du for muligheden for at ændre livet for andre mennesker, så er der en unik chance hos Louis Nielsen i Varde, som netop nu indleder jagten på en ny ambassadør for optikerkædens hjælpeprojekt i Tanzania. Det sker med konkurrencen og velgørenhedseventen Giv Syn Til Tanzania 2016.

– Den heldige ambassadør kommer helt bogstaveligt til at hjælpe skolebørn til at kunne se på tavlen og midaldrende og ældre mennesker med at kunne læse igen, ligesom vi i vores arbejde også støder på tanzanianere, der har levet et helt liv med så høje styrker, at de har været funktionelt blinde, til de får hjælp fra os, siger chefoptiker Jesper Hestbech Hansen hos Louis Nielsen i Varde.

Alle er velkommen til at kigge ind i butikken for at høre mere om konkurrencen.

– Lokalpatriotiske som vi er, håber vi naturligvis på mange kandidater herfra – og meget gerne også en vinder, siger Jesper Hestbech Hansen med et smil og tilføjer:

– Men det er også muligt at støtte vores projekt og Giv Syn Til Tanzania 2016 ved at kigge ind til os og donere gode, brugte briller til vores arbejde. Brugte solbriller både med og uden styrke har vi også altid stort behov for dernede.

Vinderen findes ved et velgørenhedsarrangement.

Siden 2010 har Louis Nielsen givet synsprøver og briller til over 30.000 tanzanianere, som ellers aldrig ville have fået den mulighed her i livet. Projektets nye ambassadør bliver fundet ved en stor velgørenhedsevent på Hotel d’Angleterre i København i august med tv-vært og musiker Mattias Hundebøll som vært og direktør for Danish Fashion Institute og Copenhagen Fashion Week, Eva Kruse, blandt dommerne.

Se mere om Giv Syn Til Tanzania 2016 og hvordan du kan være med til at gøre en forskel på: givsyntiltanzania.dk 

MaleneHomann-TZ (003)