”LYSNINGEN” – Vesterhavsvæverne udstiller i KunstLab

Med en perfekt timing åbner KunstLab galleriet på Kulturspinderiet efter nedlukningen med Vesterhavsvævernes udstilling ”LYSNINGEN”

Vesterhavsvævernes årlige udstilling bærer sædvanligt præg af nogle velvalgte benspænd, der har til formål at skubbe væverne ud til,
og lidt over kanten af deres arbejde, og derved sætte nye grænser for, hvad vævekunsten kan fortælle.

Således også i februars udstilling i KunstLab, hvor temaet er ”Lys i tekstilerne”. Væverne har brugt tid, energi, fantasi og opfindsomhed på

at fremstille tekstiler, som lyset kan skinne igennem og vise de smukkeste mønstre og farver i mødet mellem lys og islæt.

Læs mere om Vesterhavsvæverne på www.sydvestjysk-vaevekreds.dk/86821910

Udstillingen kan ses i KunstLab, Vestervold 11 i dagene 1-23. februar i åbningstiden, hverdage 9-17 og weekender 12-16.

 

Foto:  Vævning lavet af Inge Mortensen