Hvis man er så heldig at have en køkkenhave eller et par højbede, er der nu masser af frisk purløg og jeg har stadig vintersalat, som jeg såede i efteråret. Det vil jeg bruge til som tilbehør til en omelet med svampe. Et noget simpelt måltid, ja – men også en dejlig ret. Når der så følger et dejligt ostebræt, som man kan sidde at hygge over, går det nok 🙂
Det er faktisk helt bevist, at jeg har valgt noget, der er let at lave: april er den store måned i køkkenhaven, hvor man lægger det arbejde, som der kan høstes af resten af året.
Til omeletten vil jeg åbne en ikke sød Pinot Gris og til osten har jeg valgt 3 vine til de forskellige oste (se under opskriften)
God weekend 🙂
Opskrift
ANTAL4 PortionerKATEGORIHovedret
FORBERELSESTID20 minTILBEREDNINGSTID15 minTID I ALT35 min
Det skal du bruge
omelet12 stk æg (3 pr omelet)400 g svampe – champignon / eller hvad du kan skaffe50 g mild ost – fx. havarti eller cheddarSalt og peberOlie til stegning1 håndfuld purløg til pyntSalat1 bt. grøn salat1 fed hvidløg1 tsk sennep1 tsk fint salt2 spsk balsamicosmags neutral olie – fx. af solsikke
Sådan gør du
Omelet1Rens svampene og skær dem i skiver på ca 1×3 cm
Steg dem gyldne i lidt olie
Riv osten2Slå 3 æg ud i en skål og pisk dem…
Varm en mellem pande og kom lidt olie i
Hæld æg i – skal fylde hele panden
Fordel 1/4 del af de stegte svampe og osten på den ene halvdel af æggemassen3Når æggemassen er stiv nok til at løfte, vender du halvdelen uden fyld over på halvdelen med fyld
Steg den let gylden på begge sider4Gentag med de andre omeletter (har du 2 passende pander, er det en fordel)
TIPS – Brug en lun tallerken og kom en dyb tallerken oven på som låg, mens du laver de sidste omeletter
Salat5Skyl salaten grundigt og skær / pluk den
6Rør 1. del af dressing med presset hvidløg, sennep, salt og balsamico
Hæld derefter olien i under omrøring – skal tykne7Vend dressing i salaten og serverer som på billede
Vin skal der til8Åben vinen – gerne en ikke sød Pinot Gris (Chardonnay kan også bruges)
Vi drak en dejlig Pinot Gris fra Zind Humbrecht i Alsace til (Erik Sørensen Vin 175,-)
Opskrift
Det skal du bruge
2-3 milde og cremede oste2-3 faste oste1-2 rødkits oste1-2 blå oste2-3 forskellige tilbehør fx syltetøj og nødder i honning
Sådan gør du
1Find gode oste efter din smag – og lidt der udfordre den 🙂
Jeg havde dette på mit ostebræt:
En schweizisk bergkäse
Tirpitz, Ho, Skalling fra Enghavegård Osteri
Gul krystal fra Them
Den hvde dame, Gammelknas 42, Krondild, Høgelundgaard 12 og gnalling fra Arla Unika
Dronning af Nørup fra Nørup Mejeri
Madam Blå fra Elmegården2Anret ostene i rækkefølge, så den ene ende starter med den mildeste og ostene bliver mere smagsfulde ned af brættet. Afslut med de blå og stærkeste.
På den måde har man mulighed for at spise ostene i en rækkefølge, hvor man smagsmæssigt får mest ud af det. Det er også lettere at sætte vin til.
3Anret dit tilbehør
4Som hovedregel har milde og cremede oste det godt med chardonnay. Rødkit og de lidt stærkede fungerer rigtig godt med gewurztraminer og til de stærke gerne en portvin fx tawny eller colheita til.
At serverer 3 vine til din oste anretning betyder også at I selv kan afgøre hvornår I tager næste vin; forsvinder chardonnayen i munden efter en ost, er det tid til at tage gewurztramineren.Vi drak:
Tenuta Fionia Castelli di Jesi fra Marche-regionen i Italien. På Verdicchio druen, som minder en del om en stor
Chardonnay – 90 kr fra Winefamly – virkelig fantastisk til Hvid dame fra Arla UnicaEn Zephyr Gewurztraminer fra Glover winery i Marlborough, New Zealand – 90 kr fra Winefamly
En 10 års Tawny fra Quinta das Carvalhas, Portugal – 120 kr fra Winefamly