Syd- og Sønderjyllands Politi hører gerne fra borgere, der har været vidne til eller er blevet udsat for krænkelser
Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet en mand for flere blufærdighedskrænkelser, efter han mandag eftermiddag blottede sig overfor en kvinde og to børn i Nordenskov ved Varde.
Politiet har en formodning om, at den sigtede kan have udsat flere borgere i området for blufærdighedskrænkelser og opfordrer derfor til, at man kontakter politiet, hvis man har været vidne til eller selv er blev udsat for en sådan krænkelse.
Borgerne opfordres til at kontakte politiet på telefon 1-1-4.