Politiet: Vagtcentralen er politiets kontrolrum og er bemandet døgnet rundt, året rundt. Vores vagtcentral befinder sig i Esbjerg og herfra styres den daglige indsats. I spidsen står vagtchefen, der beslutter hvor og hvordan der skal sættes ind for at hjælpe borgerne bedst muligt. Med i vagtcentralen er operatører, der har kontakten til borgere og radiooperatører. Dem er Nina en af:
”Jeg har som radiooperatør kontakten til patruljerne. Når operatøren har talt med en borger og fundet ud af, at der er tale om en opgave for politiet, så kommer den videre til mig. Min opgave er at få patruljer sendt ud til opgaverne. Jeg kan se, hvor patruljerne befinder sig og ved, hvad de er i gang med, så jeg skal prioritere og koordinere indsatsen, få patruljerne sendt afsted og få alle relevante oplysninger ud til patruljerne”, fortælle Nina.
Alle 1-1-2-opkald i området bliver behandlet i vagtcentralen. Opkald til 1-1-4 går derimod direkte til vores Servicecenter, der ligger lige ved siden af Vagtcentralen. Nina har været ved politiet gennem ti år, de seneste fem år i vagtcentralen som radiooperatør:
”I begyndelsen var det udfordrende at være så synlig og skulle være den, der bestemmer så meget. Det er jo mig, alle patruljerne lytter til på hele deres vagt. Det vænnede jeg dog mig hurtigt til og nu synes jeg, at det er en spændende og udfordrende opgave, hvor jeg bliver udfordret og udvikler mig.”
Nina oplever, at familie og venner nogen gange har en opfattelse af, at hun udelukkende sidder og taler i telefon hele dagen:
”Men faktisk er det meget udfordrende at være radiooperatør. Der kan være virkelig travlt, så jeg skal tale med mange, huske rigtig meget, have overblik og prioritere rigtigt og sørge for at de rigtige informationer kommer ud – og det hele skal ske lynhurtigt. Det handler jo om at borgerne skal have hjælp hurtigst muligt. Men det er spændende og vi har et rigtig godt samarbejde på vagtcentralen om at løse opgaverne bedst muligt”, fortæller Nina.
Politifolkene på vagtcentralen arbejder i treholdsskift:
”Vi er her altid, for pludselig kan der blive brug for os. Vi spiser på vores pladser og er altid klar. I perioder sker der selvfølgelig ikke så meget, men så løser vi nogle andre opgaver ved siden af. Det er meget afvekslende og jeg synes vi er meget privilegerede. Vi har frihed i opgaveløsningen i de mere stille perioder og så er der også mulighed for at få talt med kollegerne, så vi har det godt sammen socialt.