Michaels Automobiler i ufrivilligt fokus

Tirsdag aften kunne man på TV3 se “Børnelokkerne”.

I serien ”Børnelokkerne” vil tv-værten Henrik Qvortrup vise danskerne, hvor stort problemet allerede er i Danmark – og hvor magtesløse politiet reelt er overfor denne eksplosivt voksende kriminalitet. Ved at udgive sig i falske profiler for at være 13-årige piger får redaktionen bag programmet kontakt med et stort antal voksne danske mænd, der gerne vil have kontakt med mindreårige piger med det primære formål at ville have sex med dem. I programmet udgiver redaktionen sig for at være mindreårige piger på nettet, og der er masser af mænd, der uden opfordring henvender sig til dem og vil mødes. Det, de møder i stedet er et tv-hold, der gerne vil vide besked om, hvorfor disse voksne mænd møder aktivt op.

Sidst i programmet viste man et klip for næste uges afsnit, og her så man en mand, hvis ansigt var sløret, i ført en bluse med logo fra Michaels Automobiler i Varde.

Og det har skabt både vrede og frustration ved den lokale automobilforhandler.

Han skriver følgende på firmaets Facebookside:

Kære alle sammen

I går aftes viste Tv3 et nyt program ”Børnelokkerne”.
Til slut viste de 20sek. af næste uges program.

Her sidder en mand, hvis ansigt er sløret, men ikke hans t-shirt, som er fuld synlig.

Det er en sponsor T-shirt fra en koncert og alle hovedsponsorer står nævnt på ryggen.
Desværre er vores navn synligt, da vi er en af sponsorerne til denne koncert….

VI HAR ABSOLUT INTET MED DENNE MAND AT GØRE, OG VI TAGER SKARPT AFSTAND FRA DETTE MILJØ!!!

Vi gentager..

VI HAR ABSOLUT INTET MED DENNE MAND AT GØRE, OG VI TAGER SKARPT AFSTAND FRA DETTE MILJØ!!!

Håber på forståelse fra jer og alle seer – VI ER IKKE EN DEL AF DETTE!!!

Tv3 er underrettet – vores navn vil blive sløret i selve programmet og de beklager fejlen.

Hjælp os med at dele denne meddelelse – TAK!!