Vadehavsfestival officielt åben

H.K.H Prinsesse Marie og kulturminister Bertel Haarder slog onsdag aften dørene op til Vadehavsfestivalen 2016. Det foregik ved Blåvandshuk Fyr, hvor der var mange fremmødte for at hilse på repræsentanten fra kongehuset – samt at fejre den festlige åbning.

Vadehavsfestivalen strækker sig fra torsdag den 1. september til søndag den 4. september og programmet er spækket med spændende begivenheder fra start til slut. Oplev fx ’Montana Mix’ – en møbelinstallation med lys og lyd lørdag den 3. september i Esbjerg eller udstillingen ’The Tide’ på Varde Bibliotek fra torsdag til søndag.